SPILLEREGLER FOR KIDS- OG TEENVOLLEY I SKOLEN

Her på siden vil spillereglerne der bruges til kids- og Teenvolley i skolerne kunne findes. Der er små forskelle i hvordan vi spiller Kids- og Teenvolley i skolerne og i klubberne.
Som hoverregel spiller vi Kidsvolley i ind- og mellemskolingen mens vi spiller Teenvolley i udskolingen.
Du kan her på siden læse om reglerne for de forskellige levels i Kidsvolley og spil i Teenvolley.


KIDSVOLLEY LEVEL 0, LEVEL 1 OG LEVEL 2
Kidsvolley level 0 – 2 er de første tre levels i Kidsvolley og vil, afhængig af hvornår man begynder introduktionen af Kidsvolley, kunne bruges fra 1. til 5. klassetrin
Som grundprincip siger vi, at de motoriske færdigheder, der kræves for at få et spil med flow, udfordring og bevægelse, passer sammen med følgende klassetrin.
Level 0: For spillere i 1. klasse
Level 1: For spillere i 2. eller 3. klasse
Level 2: For spillere i 3. eller 4. og (5.) klasse
Da der i en klasse er meget stor spredning på elevernes motoriske færdigheder, kan det være en fordel for eksempelvis en 4. klasses elev, der ikke før har prøvet Kidsvolley, at starte på level 1. Efter et par lektioner kan man så introducere level 2 for hele eller dele af klassen, så der gives udfordringer til alle.
Et grundlæggende princip i Kidsvolley er, at de enkelte levels ikke følger alder, men færdigheder. Alle børn skal kunne finde et level der netop passer til det enkelte barns motoriske udvikling.

Spilleregler for Kidsvolley Level 0
Spilleregler for Kidsvolley Level 1
Spilleregler for Kidsvolley Level 2


KIDSVOLLEY LEVEL 3 / TEEN 1
Kidsvolley Level 3 / Teen 1 er for eleverne på 5. til 10. klassetrin.
På de alderstrin er forskellen på elevernes motoriske færdigheder blevet endnu større. Som i enhver undervisningssituation vil det for nogen være vanskeligt at få flow i spillet de første gange svært. Erfaringen viser dog at de meget hurtigt opfatter spillets ide, og efter få lektioner lykkes det.
For at kunne få glæde af spillet på Level 3 / Teen 1 skal man mere eller mindre beherske de grundlæggende teknikker fingerslag og baggerslag. For klasser der har fulgt læringsstigen gennem Kidsvolley level 1 og level 2 er de tekniske færdigheder gennem undervisningen kommet helt naturligt.
På Level 3 / Teen 1 er det slut med at rotere, når bolden spilles over nettet. Spillet begynder nu, at få flere og flere af kendetegnene fra volleyball, og bolden skal nu spilles over med et volleyballslag.
Elevernes fysiske og motoriske udvikling, samt deres beherskelse af teknikkerne, er endnu ikke så god, at de kan få glæde af det færdige volleyballspil på en ”rigtig” volleyballbane. Derfor fastholdes badmintonbanen som den fysiske afgrænsning af banen. For at fastholde det flow, der var kendetegnende for level 0-2, indføres på Level 3 / Teen 1 en gribe- kasthævning, hvor bolden efter modtagning (2. bolden) skal gribes og kastes videre inden den spilles over nettet med et volleyballslag.

Spilleregler for Level 3 / Teen 1


KIDSVOLLEY LEVEL 4 / TEEN 2
Kidsvolley Level 4 / Teen 2 er for eleverne på 7. til 10. klassetrin.
På level 4 / Teen 2 er vi nået til et spil, der har alle kendetegnene fra almindelig volleyball. Spillerne er stadig i en indlæringsfase og magter ikke helt alle de tekniske færdigheder. Det er centralt, at der holdes fast i den rytme, der blev indlært på level 3 / Teen 1 – Modtagning, hævning, smash.

Vi anbefaler at man vælger den "spilform" der passer til elevernes udvikling og niveau.

Spilleregler for Level 4 / Teen 2


For yderligere oplysninger så henvises til www.kidsvolley.net og www.teenvolley.dk